Sådan gør vi!

En typisk træningssession er en udramatisk affære hvor vi bliver bedre mens vi fokuserer på ro, sjov og udfordringer.

  • På land
    Her vil du få demonstreret forskellige teknikker til at forbedre din smidighed og dit vejrhold.

    Det kan være forskellige udstrækningsøvelser og det kan være træningstabeller til hhv. at træne din tolerance overfor det indbyggede ubehag ved at holde vejret lang tid – og til at direkte at træne dit lange vejrhold.

    Du bliver udfordret lige præcist ift. hvor du selv er – det er lidt lige meget hvor smidige de andre er, eller hvor lang tid de kan holde vejret eller… – fridykning er en af de fedeste sportsgrene ift. at konkurrere mod sig selv!

  • I vandet
    Vi har et meget stort katalog af forskellige øvelser og serier vi kan træne – typisk ved en demonstration fra en af ‘de gamle’ og derefter gennemførsel af øvelsen, tekniktilpasninger og prøv igen.

    Målet er hver gang, at du kan mærke en fremgang: det kan være et længere glid, en federe fornemmelse af ro, et mere effektivt tag eller benspark osv.

    Vi vil krydre ‘standardtræningen’ med forskellige udfordringer som alle forbedrer din fridykning; men som også er sjove, spændende og lidt angst-provokerende 🙂

    Det her er også træning i fridykning – det er Rasmus der er ude at gå en tur

    Gå en tur mens du holder vejret.
    Man gør sig klar…

    Gliiiiiid, gliiiid… Den gule streg på bunden er første mål